Bæredygtig mærkning

Inspireret af min tid på The Hub holder jeg meget af tanken om kollektivt forbrug, hvor forbrugerne lokalt deler de ejendele man sjældent anvender, men som alle dog har brug for på et eller andet tidspunkt. Det kunne f.eks. være sin boremaskine, sav, stige, græsslåmaskine eller kuglegrill. Ved at udlåne sådanne af vores ejendele og tilsvarende låne andres opstår det kollektive forbrug, der i sidste ende både er en god miljømæssig og social gestus. De eneste der ikke drager fordel af udlåningen må være producenterne og forhandlerne, da kollektivet jo i sidste ende forbruger mindre.

Det interessant for mig i tanken om det kollektive forbrug er ikke kun at man låner ud til hinanden, men også forståelsen af at vores private forbrug indgår i en kollektiv belastning af miljøet. Og det har fået mig til at tænke på et andet udtryk for det kollektive forbrug, nemlig en bæredygtig mærkning.

Men først: Hvorfor mærkning?

Vi kan på vores tur igennem storcentret finde adskillige former for mærkninger på vores produkter. Alle vejleder de os i vores køb og tilvalg på den ene eller anden måde . Mærkerne henviser eksempelvis til hvor meget elektricitet dine hårde hvidevarer forbruger, hvor mange kalorier din Snickers rummer, hvor lidt parfume der er tilsat sæben osv. Selvom mærkerne egentligt er et frivilligt tilvalg for producenten (dog pånær energimærkningen og de nationalt gældende produktions standarder), så vælger mange alligevel at betale hvad der skal til for at gennemgå en uvildig analyse og siden blive verificeret til en mærkning. Men hvis den er frivillig, hvorfor så bruge dem?

Bevæggrunden for at bruge mærkningerne kan være flere, og kan tælle helt fra valgte etiske værdier til forsikring om ikke på et senere tidspunkt at skulle betale en dyr ekstra regning for oprydning af sin belastning på miljøet. Og ja, så findes der jo også det målrettede salg ind i det miljøbevidste segment, men uanset bevæggrunden, etisk eller ej, så er producenten en profitskabende virksomhed og anvender mærkningen ultimativt for at tillægge produktet en form for værdi, der vækker tillid og oplyser forbrugeren. Men hvad gør det forhold ved vores mærkninger? For kan der ikke være forhold omkring produktionen, vedligeholdelsen og driften af et produkt der totalt viser sig ikke at være favorable, og derfor ikke bliver kommunikeret?

Her tænker jeg ikke isoleret set på oplysninger om hvor meget et givent produkt belaster miljøet, men hvor meget den kontinuerlige brug af produkttypen belaster miljøet over tid. Vi kan eksempelvis gå ud og købe et køleskab med energimærke A, men hvis alene produktionen af køleskabet ikke skal belaste miljøet over evne, eller bare unødigt, kan vi så tillade os at købe et nyt hvert halvår, hvert år eller hvert femte år? Det er et forhold der har stor miljømæssig betydning, men et forhold der kan vise sig at gå imod producentens ønske om mersalg, så hvorfor skilte med hvor lang tid man helst bør anvende produktet?

Man skal ikke tage fejl af at producenterne og forhandlerne lever af salg, og ikke gode langtidsholdbare produkter.

Tre virksomheder der lavede for gode produkter

Kan det virkelig lade sig gøre at lave for gode produkter? Ja, hvis man er producent og sælger!

LEGO
For få år siden arbejdede jeg i en LEGO-butik på Fisketorvet i København. For et evigt legebarn som mig var det et drømmejob uden sammenligning, men i ren salgssammenhænge var det noget udfordrende. Ganske vist havde vi problemer med leveringen af varer, men for os var udslaget den tilbagevendende bemærkning: “Nej, skat! Vi skal ikke have mere LEGO! Vi har flere sække liggende oppe på loftet. Leg med det istedet!”

Det var måske i reaktion til dette det lykkedes mig at sælge adskillige Giga Star Wars LEGO-pakker til de nu voksne drenge midt i deres trediver og fyrrer… Men hvis vi nu glemmer dét barndomstraume, så er sagen jo klar. LEGO-klodsens konstruktion holder, og endda i generationer, så i takt med at familiernes pulterkamrer bliver fyldte, bliver markedet mættet. Atlså, med mindre en ny Star Wars eller Harry Potter historie kommer forbi…

Den samme erfaring har elektronik firmaerne stået med. Deres store fordel er dog den, at de dels kan udvikle ny teknologi og dels lettere kan sænke kvaliteten af deres produkt. Det kaldtes optimering.

Philips
Mine egne bedsteforældre erhvervede sig engang i 1970’erne et nymodens farvefjernsyn fra Philips. Dengang opfattede man fjernsynet som et møbel og beklædte det derfor i træ. Der var endda et smart skydepanel foran skærmen, som om det skulle gemmes væk… Da mine bedsteforældre senere engang i midten af 90’erne arvede et nyt, gav de deres gamle videre til mine forældre, og der havde vi det så stående indtil vi engang skulle flytte og her anskaffede os et nyt.

Det Philips fjernsyn virkede upåklageligt igennem 40 år, og havde kun behov for at få udskiftet en højtaler et par år inden vi skaffede os af med det. Den slags holdbarhed finder man bare ikke længere for hvorfor dog producere et godt fjernsyn der holder i 40 år, når man kan sælge fem fjernsyn, hvis hvert af dem holder i bare otte år?

Volvo
Tilbage i 1960’erne havde den svenske bilfabrikant, Volvo, en dedikeret vision om at skabe den ultimativt bedste bil. Der skulle ikke mangle noget og ud af det kom den karakteristiske aflange automobil fremstillet af panseret stål. Det viste sig dog at den ambitiøse målsætning blev Volvos største problem, for når salget havde fundet sted ville man først se den nye bilejer mange år senere… og det er der ikke gode penge i.

Summa summarum: den korttidssigtede profit går tilsyneladende forud for langtidsholdbare produkter og løsninger.

Den bæredygtige mærkning

Med de præsenterede forhold in mente virker det nærmest utopisk at forestille en bæredygtig mærkning der blotter hvor længe et givent produkt skal anvendes for ikke at være til unødig miljømæssig belastning.
Samtidig råbes der på mindre og mindre global CO2-udledning, så hvorfor ikke allerede nu sætte det globale folkefærd – forbrugeren – istand til at træffe gode miljømæssige beslutninger for sit eget forbrug, bl.a. ved at indikerer hvor længe det forventes at du anvender din vaskemaskine, din elkoger eller din hjørnesofa før du anskaffer dig en ny?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>